Archive for januar 2007

h1

Gratis guidet søgning

29. januar 2007

Hos ChaCha kan du få en, der ved noget om det, du søger efter, til at finde relevante sider til dig. Supersmart og modsat fiaskoen Google Answers er det helt gratis.

Det fungerer således, at når du vælger “Search With Guide” bliver du forbundet i en chat med en ChaCha-guide, der ved noget om emnet.

Man kan også selv blive guide og tjene lidt penge, men det kræver, man bliver inviteret af en Master Guide. Hvor du finder sådan en, kan du jo spørge ChaCha om. =) Man tjener kun $5-$10 i timen, men hvis du skaffer flere guides, får du procenter af deres løn. Lige nu er det dog kun for US-borgere.

Se flere smarte alternativer til Google.

h1

Forsvar dig mod staten, byg din egen kartoffelkanon

25. januar 2007

Jeg har sammen med en kammerat bygget vores helt egen kartoffelkanon, som er kraftigere end en 7mm Bowning-revolver. Den er bygget af afløbsrør som kan købes i dit lokale byggemarked eller online for 164 kr. inkl. porto. Med ammunition og popnitter har du efter en halv time samlet dit eget skydevåben for kun 200 kr. Vejledning, indkøbsliste osv. ses lige her. (Husk briller og handsker ved affyring. PVC-rør splintrer ved overtryk.)

Med andre ord behøver jeg aldrig betale skat mere. Medmindre de sender flere voldsopkrævere efter mig, for da det er en forlader tager den lidt tid at reloade. =)

Her kan man se mig affyre den. Man kan ikke se projektilet, men da vi afprøvede den på driving range på den lokale golfbane kom den i hvert fald over 200 m. Med kraftigere brændstof (vi bruger hårlak) og lidt større krudtkammer skulle det være muligt at komme op på en halv kilomet! Let the people be armed!

h1

Stream nye film gratis

25. januar 2007

AllUC.org er en sej side. Du kan streame hele nye fulde film, som end ikke er kommet i de danske biografer endnu, som fx Pursuit of Happyness eller hele tv-serier. Kvaliteten er ikke bedre end når man fx streamer fra Google Video, men hva pokker, det er jo gratis! Og nok også ulovligt.

h1

Hiya, hiya, hiya!

20. januar 2007

Hvem sagde, at handicappede er forsvarsløse? Not!

Se flere fantastiske C-kungfu-film scener hos MartialArts.dk. Især den første er dog ikke for sarte sjæle…

h1

U-landshjælp der giver mening

20. januar 2007

Man hører ofte om u-landshjælp, der bliver fuldstændigt spildt, ryger i diktatorernes hænder, udkonkurrerer lokalt initiativ eller køber sneplove til Sahara. Men prøv at læse om Kiva på Mandagsbloggen. Du får oven i købet din u-landshjælp tilbage igen.

h1

Fede piger er usexede

14. januar 2007

Det er de færreste mænd, der synes, at fedme er sexet. De færreste vil kalde en rigtig tyk pige lækker. Sådan har jeg det også, men i dag gik det op for mig, at det ikke bare er en æstetisk præference, men at det mindst lige så meget er udtryk for en personlighed, jeg synes er usexet.

Der er ingen, der er i tvivl om, at det der spiller den suverænt største rolle for mænd, når de skal finde en partner, er hendes udseende. Og når kvinder gør karriere er langt de fleste brancher naturligt nok domineret af mænd, og derfor spiller udseendet også en vigtig rolle i karrieren. Der er altså virkeligt noget at vinde for en kvinde, hvis hun kan forbedre sine looks. Hvis der blev lavet statistikker over det, så ville de sige, at smukke kvinder generelt gifter sig med rigere mænd med højere status og selv har en højere stilling med højere løn end mindre pæne kvinder.

En almindeligvis grim pige er blot uheldig (der er trods alt grænser for, hvor store mirakler make-up kan udrette). Hun kan sagtens have fuldt mod på livet, sætte sig mål og gøre alt for at nå dem og udrette noget stort. Hun kan sagtens have drive og viljestyrke, hun kan sagtens være en vinder. En fed pige kan også være uheldig, hvis hun er i besiddelse af gener, der gør, at hun har særligt nem ved at blive tyk. Men man er aldrig så disponeret for fedme, at kiloene ikke kan smides med en tilstrækkeligt radikal livsstilsændring. Det kræver dog lige netop viljestyrke og en indstilling, der siger, at man kan, hvad man vil. Det er en indstilling som tilsyneladende ingen tykke piger er i besiddelse af, for hvis de var, så er der jævnfør forrige afsnit SÅ meget at vinde ved at forbedre sit udseende som pige, at de ville gøre det, hvis de havde viljen til det. Er man som pige virkelig tyk kan man mangedoble sin værdi set med mandens øjne ved at tabe sig.

Derfor er kvindelig fedme ikke bare usexet af rent æstetiske grunde, men i lige så høj grad fordi, det fortæller manden, at her er en kvinde uden ambitioner eller mål i livet, som kan spilde hele sit liv væk på sofaen med chips og Cola inden for rækkevidde og Friends, Hvide Løgne og sladder om de kendte i fjerneren, hvor hun kan få det drama og indblik i de stjerne-liv, hun ikke selv har viljen til at leve. Er der noget mere usexet?

Hvis feminister kigger på karrierekvinder og ser, at de stort set alle er slanke, kunne de finde på at konkludere, at det er fordi mænd er nogle svin og kun ansætter kvinder pga. deres udseende. Og mens det som sagt helt sikkert betyder noget, så er der altså også en helt anden ting, der spiller ind: Fede kvinder er ganske enkelt ikke karrierekvinder af samme grund, som de er fede: Mangel på vilje og tilfredshed med det middelmådige.

Måske vil feministerne indvende, at det er noget sludder, for der findes masser af fede karrieremænd. Ja, og det er fordi, der ikke er så meget at vinde for fede mænd ved at tabe sig som for fede kvinder. Når kvinder skal finde en partner spiller udseendet kun en sekundær rolle. Det er mandens status i samfundet, socialt og økonomisk, der er altafgørende. Derfor er mandlig fedme ikke i nær så høj grad udtryk for en doven, uambitiøs personlighed, som det er hos kvinder.

PS. Tykke piger kan sagtens være venlige og oprigtigt gode personer, men de er stadig usexede.

h1

At tale med de døde

12. januar 2007

Derren Brown er tryllekunstner og har bl.a. specialiseret sig i cold-reading, Neuro-linguistic Programming og psykologi for at kunne slå de synske på deres hjemmebane. I følgende video udgiver han sig for at være et medium til de dødes verden og “kommer i kontakt” med flere slægtninge til folk blandt publikum. Nogle begynder at græde, fordi de virkeligt tror, han har kontakt, men Derren indrømmer bagefter overfor alle, at det blot var tricks og fiduser.

Kunne du også tænke dig at “tale med de døde”? Find en bog om cold-reading, alle kan lære det. Men når du så har lært det, så lad være med at udgive dig for at have særlige kræfter og tage penge for dine “læsninger”. Det ville være bedrageri, ligesom alt det andet gøgl med åndemaneri, zoneterapi osv., man skal høre om (især fra kvinder).

Se flere videoer med Derren Brown, hvor han læser folks tanker, konverterer ateister til religiøse mennesker mm. Alt sammen selvfølgelig inden han fortæller, han bare er tryllekunstner.