h1

Fede piger er usexede

14. januar 2007

Det er de færreste mænd, der synes, at fedme er sexet. De færreste vil kalde en rigtig tyk pige lækker. Sådan har jeg det også, men i dag gik det op for mig, at det ikke bare er en æstetisk præference, men at det mindst lige så meget er udtryk for en personlighed, jeg synes er usexet.

Der er ingen, der er i tvivl om, at det der spiller den suverænt største rolle for mænd, når de skal finde en partner, er hendes udseende. Og når kvinder gør karriere er langt de fleste brancher naturligt nok domineret af mænd, og derfor spiller udseendet også en vigtig rolle i karrieren. Der er altså virkeligt noget at vinde for en kvinde, hvis hun kan forbedre sine looks. Hvis der blev lavet statistikker over det, så ville de sige, at smukke kvinder generelt gifter sig med rigere mænd med højere status og selv har en højere stilling med højere løn end mindre pæne kvinder.

En almindeligvis grim pige er blot uheldig (der er trods alt grænser for, hvor store mirakler make-up kan udrette). Hun kan sagtens have fuldt mod på livet, sætte sig mål og gøre alt for at nå dem og udrette noget stort. Hun kan sagtens have drive og viljestyrke, hun kan sagtens være en vinder. En fed pige kan også være uheldig, hvis hun er i besiddelse af gener, der gør, at hun har særligt nem ved at blive tyk. Men man er aldrig så disponeret for fedme, at kiloene ikke kan smides med en tilstrækkeligt radikal livsstilsændring. Det kræver dog lige netop viljestyrke og en indstilling, der siger, at man kan, hvad man vil. Det er en indstilling som tilsyneladende ingen tykke piger er i besiddelse af, for hvis de var, så er der jævnfør forrige afsnit SÅ meget at vinde ved at forbedre sit udseende som pige, at de ville gøre det, hvis de havde viljen til det. Er man som pige virkelig tyk kan man mangedoble sin værdi set med mandens øjne ved at tabe sig.

Derfor er kvindelig fedme ikke bare usexet af rent æstetiske grunde, men i lige så høj grad fordi, det fortæller manden, at her er en kvinde uden ambitioner eller mål i livet, som kan spilde hele sit liv væk på sofaen med chips og Cola inden for rækkevidde og Friends, Hvide Løgne og sladder om de kendte i fjerneren, hvor hun kan få det drama og indblik i de stjerne-liv, hun ikke selv har viljen til at leve. Er der noget mere usexet?

Hvis feminister kigger på karrierekvinder og ser, at de stort set alle er slanke, kunne de finde på at konkludere, at det er fordi mænd er nogle svin og kun ansætter kvinder pga. deres udseende. Og mens det som sagt helt sikkert betyder noget, så er der altså også en helt anden ting, der spiller ind: Fede kvinder er ganske enkelt ikke karrierekvinder af samme grund, som de er fede: Mangel på vilje og tilfredshed med det middelmådige.

Måske vil feministerne indvende, at det er noget sludder, for der findes masser af fede karrieremænd. Ja, og det er fordi, der ikke er så meget at vinde for fede mænd ved at tabe sig som for fede kvinder. Når kvinder skal finde en partner spiller udseendet kun en sekundær rolle. Det er mandens status i samfundet, socialt og økonomisk, der er altafgørende. Derfor er mandlig fedme ikke i nær så høj grad udtryk for en doven, uambitiøs personlighed, som det er hos kvinder.

PS. Tykke piger kan sagtens være venlige og oprigtigt gode personer, men de er stadig usexede.

About these ads

21 kommentarer

  1. Op med håret!

    Før man kan sige at fede kvinder er usexede må man nok lige definere fed. Hvis fed == slasket så er det usexet, men hvis fed == former så er det nok lidt mere kompliceret. Der er vel ikke noget galt med en lidt stor røv eller er det bare mig?


  2. P.S.

    http://www.break.com/index/babysgotback.html

    Ikke ligefrem sexet men dog interessant. Tilgengæld så kunne man nok fristes af f.eks. Vida Guerra men hun er vel heller ikke fed? i rest my case…..


  3. Nej, det er heller ikke sexet at være radmager, men vi kan vel godt blive enige om, at det heller ikke skal ende i den anden grøft.

    PS: Hold da kæft en bagdel der på Break o_O


  4. Hende på Break må være en khoikhoi: http://en.wikipedia.org/wiki/Steatopygia


  5. Guys, guys – hva’ snakker i om, i ved da hvist ikk’ hva’ i går glip af, der er mange store søde og lækre tøser som osse er “meget” store i nogens øjne, det kan da godt være de ikke altid er tilsmilet med verdens bedste udseende, men hva’ skulle de så sige om os mænd, prøv og gi’ dem et kompliment og se hvordan de stråler, prøv det – herligt ikk’ – det kaldes overskud. Jeg elsker store tøser, men de må jo gerne sidde rigtigt, og husk osse at vende blikket indad………


  6. Hej Henrik,

    Jeg troede, at lækkerhed forudsætter godt udseende? Hvordan kan store tøser så både være lækre og ikke tilsmilet med godt udseende?

    At være sexet er dog meget andet end udseende efter min mening. En usexet personlighed kan meget nemt ødelægge et godt udseende. Desværre for fede piger, så ikke nok med deres fedme gør dem mindre lækre, fedmen er også udtryk for en usexet, doven, uambitiøs personlighed. Men selvfølgelig kan de være søde og venlige, som jeg også skriver i mit PS. Og selvfølgelig skal man ikke afstå fra at komplimentere dem. Det bliver bare ikke på, at de er sexede, for det ville være løgn.

    Os mænd? Flot udseende som mand er da helt sikkert også en fordel, men det betyder kun en brøkdel af, hvad det gør for kvinder. Det er som sagt social og økonomisk status, der tæller. Derfor har vi alle set gamle, grimme og tykke fyre med modelagtige skønheder. De har sandsynligvis enten været rige eller haft en personlighed, der gør dem til centrum i enhver social situation. Det har i øvrigt ikke nødvendigvis noget at gøre med at være golddigger, hvis en smuk kvinde tager en gammel rig mand. De er nu engang bare programmeret fra naturen til at finde en partner, der kan sørge for deres afkom bedst muligt.


  7. Sludder. Langt de fleste slanke kvinder har relativt let ved at holde linien. At dømme fede kvinders mentalitet på at de ikke formår at holde normen, er at kræve en karakterstyrke af dem, som man ikke kræver af de fysisk normalt begavede. Den holder bare ikke, og stinker langt væk af efterrationalisering.

    M.a.o.: Du er et primitivt svin som andre dødelige.


  8. “At dømme fede kvinders mentalitet på at de ikke formår at holde normen, er at kræve en karakterstyrke af dem, som man ikke kræver af de fysisk normalt begavede.”

    Efter min smag er det et stort plus for kvinden at have ben i næsen uanset, om hun er slank eller fed. At være doven og uambitiøs er lige så stort et turn-off ved slanke piger som ved fede. Jeg kræver ikke mere af fede pigers karakterstyrke end af slankes. Mit indlægs pointe var, at siden udseendet betyder så meget for kvinder i mange områder af deres liv, tyder fedme på en sådan kedelig personlighed.

    “stinker langt væk af efterrationalisering.”
    Det må du lige forklare. Hvad efterrationaliserer jeg, og hvorfor skulle jeg gøre det?


  9. fedmen er også udtryk for en usexet, doven, uambitiøs personlighed.

    med videre…

    Host, host, host… Det er lige lovlig streng kost.
    Du betragter dit syn på fede kvinder som repræsentativt for alle mennesker generelt, og drager så dine konklusioner om fede damers personlighed: De er uambitiøse og slaskede, og gider ikke at gøre noget ved deres lave livskvalitet og lave kulturelle standard.

    Sikke noget forbandet vrøvl. For det første er du ikke repræsentativ (mangen til fordømmende menneskesyn skal man lede længe efter), for det andet er fedme ikke nødvendigvis grimt. Der er mange måder at være fed på, både den uambitiøse måde, og “den runde stil”, der mere udtrykker at man går op i god madlavning, rødvin og selskabelighed, snarere end sit spejl og fordømmende personers meninger.

    For det tredje er din referenceramme ikke nødvendigvis gældende for de fede piger – Det kan være deres familie og venner også er runde, at det er normen og for dem udtrykker en varm og madglad livsstil.


  10. Hej Anne,

    Her den anden dag var der en større artikel i JydskeVestkysten om en ny bog. Den nye bog havde undersøgt litteratur fra hele verden helt fra de allerældste tider til i dag for at finde ud af, om man på tværs af tid, sted og kultur kunne finde én parameter, som alle mandlige forfattere fandt sexet ved en kvinde. Det vil overraske dig, at de kunne konkludere, at en smal talje i alle tiders og steders litteratur blev beskrevet som sexet. (Jo, den fortalte også, at man godt kunne finde en enkelt stamme eller to i Afrika, hvor det ikke er tilfældet, men det er undtagelsen, der bekræfter en meget klar regel.)

    Interessant for den vestlige silikone-kultur i dag er, at store bryster ikke blev universelt foretrukket frem for små. Til gengæld viste der sig at være en vis præference for de runde af slagsen.

    Jeg har forsøgt at finde artiklen og navnet på bogen, men det er desværre ikke lykkedes. Den kom først i avisen efter jeg havde skrevet mit indlæg her, men den bekræfter kun min pointe: Siden udseende betyder mere for kvinder end for mænd, er fedme hos kvinder i højere grad et tegn på en doven og uambitiøs personlighed end hos mænd. Hvornår har du sidst set en af de mandlige stjerner med en fed kæreste?


  11. Hej igen Anne,

    Jeg har fået et tip af en læser, der læste artiklen i Berlingske. Du kan læse den på følgende adresse:

    Berlingske Tidende 14. januar 2007, 2. sektion, side 22: http://pastebin.ca/343373

    Selve bogen hedder intet mindre end “Did the Perils of Abdominal Obesity Affect Depiction of Feminine Beauty in 16th-18th Century British Literature? Exploring the Health and Beauty Link”


  12. Hej Fimp,

    Tak for linket. Jeg skimmede artiklen igennem. Den bekræfter hvad du siger, at flertallet af mænd synes kvinder med slank talje er smukkest.

    Men jeg køber stadig ikke budskabet i dit indlæg.

    Hvad der er smukkest i forhold til gld. skønhedsideal, er ikke relevant hvis kvinderne ikke ser sig selv udefra med “det overordnede skønhedsideals øjne”. Den referenceramme der vejer tungest er altid den nære – mand, børn, familie,… lokalsamfundet, whatsoever.

    Hvis du var en rund dame der elskede mad, hvis prisen for slankhed var at tælle kalorier konstant, og hvis din mand og børn iøvrigt syntes du var dejlig som du var – ville du så prioritere kaloriekampen på bekostning af andre ting du var mere passioneret omkring?

    Hvad hvis du bare var den type menneske, der ikke bryder sig om at være selvoptaget og forfængelig? Dem er der mange af (heldigvis). Udseende er ikke alt, og mennesker har deres egne lokale referencer. I øvrigt behøver man ikke være slave af hvad flertallet mener.

    Anne

    PS.
    Men der mangler en definition af “fed” i diskussionen. Jeg taler ikke om ekstrem fedme men almindelig overvægt, +10 – +20 kg for meget deromkring selvom det stadig kommer an på hvordan folk er fede. Nogle kan bære selv kraftig overvægt med værdighed og kvindelighed.

    Folk som er sygeligt hvalros fede – fanget i fedme – har et slemt problem og ved det selv. At pege fingre af dem svarer til at træde på nogen der ligger ned. Det er mobning, og får dem ikke op at stå.


  13. puha… på et halvt sekundt er min eksistens blevet degraderet til hvad var det uambitiøs lasket cola chips og friends (ergo mindre begavet?)
    tak da!
    det der undre mig mega meget er: hvis du ikke tænder på fede kvinder.. hvorfor tænker du så så meget på dem at du i den grad har udviklet en fillosofi omkring vores personer? hvorfor spilder du din tid med at være negativ? kig dog på de tynde eller hvordan du ellers vil have dem!!??

    og hvorfor så vred? jeg møder tit vrede mennesker, der uprovokeret (især på chatter) fortæller mig hvor grim og fed og uinteligent jeg er, igen hvorfor spilde sin tid med at være negativ?

    jeg mener bare fordi jeg syns at mænd over 40 med skallede pletter er usexede så råber jeg da ikke efter dem på gaden, eller i det hele taget beskæftiger mig med hvordan de ser ud!

    humm hvalros fed…. det er ikke verdens ende! :P og tro mig… der er masser af sex og hente!

    så næste gang i peger så peg på en lækker en og vær lidt glade! så bliver verden måske et lysere sted.

    mvh en hvalros fed hippie :P


  14. Hej Anne,

    Beklager der skulle gå over et år, før jeg fik skrevet et svar. Mims’ kommentar fik mig til at vende tilbage.

    Jeg tror ikke, vi behøver at definere fed. Det er nok at sige, at jo federe man er, jo stærkere er effekten, som jeg taler om i mit indlæg.

    “Hvad der er smukkest i forhold til gld. skønhedsideal, er ikke relevant hvis kvinderne ikke ser sig selv udefra med “det overordnede skønhedsideals øjne”. Den referenceramme der vejer tungest er altid den nære – mand, børn, familie,… lokalsamfundet, whatsoever.”

    Det er klart, at hvis man først har fundet en partner og begge har sværget at være hinanden tro, så kan man nedprioritere, hvad man udstråler. Men medmindre man er hjemmegående husmor og ingen som helst interesse har i at avancere i karrieren, og så længe flertallet af chefer er mænd (som det vil fortsætte med at være), så vil det stadig spille en rolle for den personlige succes.

    Jo, hvis man er hjemmegående husmor, så begynder man nok at kunne ignorere det “omgivende samfunds overordnede skønhedsideal”, og sammenhængen mellem fedme og ambitioner nærmer sig nul. Hvis ens altoverskyggende mål er at være en god mor, så skal man være helbredstruende fed, før man optræder som et dårligt forbillede, eller man skal lære sine dårlige kost- og motionsvaner videre til sine børn, før man ikke kan være en god mor. Men antallet af hjemmegående husmødre blandt rent danske familier er efterhånden forsvindende lille og bliver stadigt mindre.

    “Hvad hvis du bare var den type menneske, der ikke bryder sig om at være selvoptaget og forfængelig?”

    Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være specielt selvoptaget at være forfængelig. Er det så også selvoptaget at være et ambitiøst karrieremenneske?
    Også: Hvis man som fed taber sig vil det garanteret også glæde hele ens omgangskreds og især ens mand og enddog inspirere dem ved at vise, at man kan opnå, hvad man kæmper for.

    Hej mims,

    “hvis du ikke tænder på fede kvinder.. hvorfor tænker du så så meget på dem at du i den grad har udviklet en fillosofi omkring vores personer? hvorfor spilder du din tid med at være negativ? kig dog på de tynde eller hvordan du ellers vil have dem!!??”

    Man behøver vel ikke tænde på noget for at tænke over det. Psykologer tænder heller ikke nødvendigvis på neurotikere, vel.

    “på et halvt sekundt er min eksistens blevet degraderet til hvad var det uambitiøs lasket cola chips og friends (ergo mindre begavet?)”

    Jeg kender ikke dig eller dit udseende, men jeg har aldrig skrevet, at fede kvinder skulle være ubegavede. Jeg kaldte dem uambitiøse. Man kan sagtens være lynende intelligent, men for uambitiøs til at udnytte det.

    “og hvorfor så vred? jeg møder tit vrede mennesker, der uprovokeret (især på chatter) fortæller mig hvor grim og fed og uinteligent jeg er, igen hvorfor spilde sin tid med at være negativ?”

    Jeg synes ikke, det er fair at sammenligne mig med folk på chatrooms, der kommer med personlige angreb. Jeg beskriver og forsøger at forklare en tendens, jeg har observeret. Og jeg ved heller ikke, hvorfor det er negativt at forklare en sammenhæng, som jeg har gjort – ligesom det ikke er negativt for psykologen at forklare en sammenhæng mellem begivenheder i fortiden og psykiske problemer nu.

    “jeg mener bare fordi jeg syns at mænd over 40 med skallede pletter er usexede så råber jeg da ikke efter dem på gaden, eller i det hele taget beskæftiger mig med hvordan de ser ud!”

    Jeg har da heller aldrig råbt efter fede piger på gaden. Det virker som om, du føler dig personligt forulempet, men når jeg skriver det, jeg skriver, fordi jeg er overbevist om, at det er sandt, er det altså ikke min hensigt at træde på folk. Bare fordi det er lidt tabu at kæde en personkarakteristik (fedme), som normalt opfattes negativt, sammen med en anden negativ personkarakteristik (uambitiøs), så ville det sætte en stopper for vores forståelse af verden og mennesket, hvis sådanne tabuer aldrig må brydes. Hvis politisk ukorrekte sandheder aldrig måtte diskuteres, så ville vi vidensmæssigt nok stadig befinde os omkring det forrige årtusindeskifte.

    Man kan ikke rigtigt finde en sammenhæng mellem personlighed og det at være over 40 og med skallede pletter, for der er intet, de kan gøre ved, at de er blevet over 40, eller medmindre de vil ty til toupe eller tvivlsomme kemiske produkter, er der heller intet at gøre ved, at de får skallede pletter (selv hvis de kunne ville effekten være meget mindre, for udseende betyder som sagt mindre for mænds succes end for kvinders). Men ingen fede kan sige, at det er helt umuligt for dem at tabe sig, hvis blot de havde viljestyrken til at gennemgå en tilstrækkelig radikal livsstilsændring.

    Mvh
    Lasse


  15. Hvem har skrevet den artikel? Det er dog det særeste gang vrøvl jeg længe har hørt? Det er korrekt at vi har et samfund der generelt diskriminerer fede mennesker, ikke kun piger, men også drenge!
    Men man skal vel ikke tabe sig for at se sexet ud i fyrens øjne? Det er et helt forkert argument, og en helt forkert indgangsvinkel.
    Man skal tabe sig for at forbedre sit helbred, og sit selvværd, men ens selvværd bliver ikke nødvendigvis forbedret af at tabe sig, deri ligger komplikationen. (;

    Jeg vil slutte af med at sige at det vel er en smagssag? Nogen er til tykke piger, andre til anoreksitilfælde. Personligt foretrækker jeg på min egen krop et par kilo for meget, frem for et par kilo for lidt (;
    Jeg synes den her artikel netop understøtter at piger skal tabe sig og ligne dem i reklamerne, og det synes jeg er meget forkert. Det giver ungdommen den idé at det skal være 180 og veje 45 kilo S:


  16. TAK, for den sammenligning.


  17. Ja, JEG er tilfældigvis én af de fyre, der finder frodige kvinder sexede – faktisk i en grad, så tynde/slanke kvinder stort set kan gå splitterfornøjede lige forbi mig, uden at jeg ænser dem.

    At store kvinder er uambitiøse noget schludder og en bagvendt måde at stille tingene op på. Men jeg forstår dig på en måde godt: På grund af samfundets fordomme over for folk med sul på sidebenene har kvinder, der rent faktisk LIGNER kvinder (med både til gården og til gaden og en del på Ækvator) ikke de store chancer for at komme til tops. Vi har jo set til modeshows, i slankereklamer og i Baywatch, hvordan kvinder skal se ud, og sådanne pålidelige kilder må man endelig tage for gode varer.

    For at komme til tops og køre karriere skal man altså lefle for folks fordomme, så man ikke æstetisk kommer til at træde dem over tæerne. Man skal slikke folk et vist sted for at komme opad, åbenbart, og hvad sjovt er der så ved at sidde på toppen, når turen derop er sket med hovedet oppe i fordomsfulde menneskers bagdele?

    Jeg har personlig mere respekt for og er betydelig mere tiltrukket af kvinder, der lader figuren være blød, men som er skarpe, fulde af selvtillid og humoristiske, end for tynde kvinder, der kun er tynde, fordi de prøver at leve op til diverse skønhedsidealer.

    Men tillykke til dig da, hvis du finder kvinder, der vil gøre alt for at prøve at leve op til alle skønheds- og perfektionsidealer sexede. Så må vi se, om de nogen sinde får tid til en date med dig mellem turene i fitnesscenter, skønhedssalon, badeværelse, wellness-center osv. Så tager jeg mig af de rigtige kvinder imedens ;O)

    Man KUNNE vende dine påstande om og sige, at de kvinder, som ikke har nok at byde på ellers prøver at køre den på udseendet. Men så får jeg selvfølgelig bare DEN del af den kvindelige befolkning på nakken. Tror måske, vi bare skal sige, at kvinder i alle vægtklasser kan være yderst smukke og tiltalende OG intelligente, humoristiske og fulde af selvtillid. Jeg kunne sagtens finde en kvinde på 180kg og én på 50, som begge levede op til disse kriterier – også selv om jeg er klart mest til den tunge afdeling.

    Så vidt jeg husker har DR da en ret magtfuld og stor kvinde i toppen et sted. Hun ser vistnok ikke en gang specielt godt ud. Og hende har jeg da klart mere respekt for, end for én eller anden syleslank bimbo, hvor det måske ikke lige er hjernen, der har bragt hende op i graderne.


  18. jeg synes det har været utrolig spændende læsning at læse igennem din blog + alle indlæg. Der er virkelig noget at tage fat på.
    Det er fair nok at have en holdning, og det er fair nok at synes at fede kvinder er usexede (ligesom jeg iøvrigt synes at fede og skaldede mænd er usexede, uanset hvor mange penge de har, så har jeg absolut ingen planer om nogensinde at være sammen med en). Men jeg synes ikke det er fair, at skrive en hel “artikel” om, at fede kvinder generelt (jo, det kan godt være at du siger, at du ikke generaliserer, men så læs lige din artikel igennem igen, selv…) er uambitiøse, dovne og sidder i sofaen og ser tomme tv-shows.
    Ja, det er der da helt sikkert nogle af dem, der er, men de fleste af dem du bekskriver her har det nok ikke super godt psykisk, og er endt i en ond cirkel af overspisning, tv-shows og sofaligning. De ved godt, at det er forkert. De ved nok også godt, at størstedelen af samfundet opfatter dem præcis, som du har beskrevet. Men de er nok også nået uden for deres egen rækkevidde i forhold til at søge hjælp. Somme tider handler det om mere end viljestyrke. Det handler sommetider faktisk også om at de har brug for støtte og måske har nogle problemer, som de har brug for at tale med nogen om. Og det skal man jo selv initiere ved at gå til lægen, eller melde sig hos vægtvogterne, eller måske kan man være heldig og have nogle pårørende, der ser problemet.
    Anyways, jeg forstår godt, at din artikel i det store hele mest handler om, hvorfor du synes fede kvinder er usexede, men igen føler jeg mig faktisk også generaliseret som kvinde. “Udseende betyder ikke så meget for kvinder”. Hvad bygger du det på. Jeg tror, jeg vil være lige så repræsentativ som dig nu og sige, at det er ikke rigtigt. for sådan har jeg det ikke. Som jeg sagde før synes jeg, at fede, skaldede mænd er usexede. Og også grimme mænd… Og jeg er sgu lige så overfladisk som du siger mænd er, og går sgu også op i at min kæreste ser godt ud. Og hvorfor tror du egentlig at kvinder konstant forsøger at ændre på deres kærester? Det er sgu nok fordi de gerne vil have, at de ser godt ud. Og er sexede…
    Selvføgelig er der dumme bimbos, der går mere op i penge, end i noget andet hos deres mænd. Og fred være med det, det er måske pengene de er gift med og får deres input af sexede mænd andetsteds?!

    Udover alt det, så er jeg helt enig i, at det er de unge og de smukke der får de gode jobs, men det er en helt forkert samfundstendens, synes jeg. Men det viser lige så lidt, som en måling jeg så til en forelæsning i mandags, hvor de viste, at men på arbejsmarkedet bliver opfattet som gammel, når man er 42…

    PS. Så synes jeg, at det er interessant, at du bruger dit eget læserbrev som kilde i dit svar til mims eller anne… Det er vist ikke den mest udvidede form for kildekritik, du har benyttet dig af.


  19. Denne her diskussion ender aldrig. Der vil altid være for og imod og jeg giver Mims helt ret. Der er masser af sex at hente selvom man er stor og også masser af de blikke de tynde også gerne vil have og nej det er ikke svært at finde en mand når man er en stor robust kvinde. Det handler slet ikke om at være tyk eller tynd, men om at vise hvad man har uden at vise det for meget og turde være sig selv


  20. Tykke og fede piger/kvinder er vildt sexede. Jeg er en fyr på 28 som netop søger enm tyk fed pige/kvinde. Min e-mail er: a03lara@gmail.com


  21. og så er der lige denne her tykke fede kvinde, som alligevel har en topkarrierer ved søværnet, at mange mænd synes jeg er usexet gør mig ikke noget, men begynde at påstå jeg er uintelligent, så vil jeg forsvare mig selv



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: