Hos Liberalistik blev følgende påstand fremført: “Ingen betydningsfulde liberale intellektuelle har nogensinde argumenteret for et samfund, hvor alle skal klare sig selv, og staten ikke må blande sig i noget som helst.”
Det er en misforståelse, jeg har hørt før, så mens min kommentar venter på at blive godkendt hos ham, paster jeg den også her:
Hej Jens,
“Ingen betydningsfulde liberale intellektuelle har nogensinde argumenteret for et samfund, hvor alle skal klare sig selv, og staten ikke må blande sig i noget som helst.”
Det var noget af en påstand! Men først vil jeg da lige pointere, at bare fordi man mener, at staten ikke skal blande sig, så mener man ikke nødvendigvis, at alle skal klare sig selv, eller at “enhver er sin egen lykkes smed”. Borgere i lande med mindre offentlige budgetter giver mere til velgørenhed af egen lomme. Det er både nudagens USA og Danmark før 1960 rigtige eksempler på.
Men tilbage på sporet. Hvis du med “staten ikke må blande sig” mener en natvægterstat, så kan det vel næppe overhovedet diskuteres, at du tager fejl. Jeg kan på stående fod nævne i hvert fald tre: Nobelprismodtager Friedrich Hayek. Den liberale filosof som sandsynligvis har haft størst indflydelse overhovedet i filosofi-kredse: Robert Nozick. Samt forfatteren til den bog der har haft næststørst indflydelse på amerikanernes liv lige efter biblen: Ayn Rand. Og hvis du tæller det at sidde i kongressen og være kandidat til at blive præsidentkandidat for republikanerne med, så kan vi føje Ron Paul til listen.
Hvis du med “staten ikke må blande sig” mener et markedsanarki, så finder vi ganske vist ingen nobelprismodtagere, men i hvert fald andre betydningsfulde personer! Flere danske professorer er blevet meget inspireret af Murray Rothbard (jeg kan se på din sidste kommentar, at du vil finde hans monopolteori meget interessant =). Herbert Spencer betragtede staten som et midlertidigt bæst, som mennesket senere ville skille sig af med, og han havde stor indflydelse på datidens liberale. En tredje er geniet Albert Jay Nock som wikipedia kalder “influential”. En fjerde er H.L. Mencken som ganske vist aldrig hverken bekræftede eller afkræftede, han var anarkist, men han brugte enhver lejlighed til at nedgøre staten. En femte er Henry David Thoreau som vist er en del af pensummet i de fleste engelsksprogede high schools og som ifølge Wikipedia har haft enormt stor indflydelse: “Political leaders and reformers like Mahatma Gandhi, President John F. Kennedy, Civil rights activist Martin Luther King, Jr., Supreme Court Justice William O. Douglas, and Russian author Leo Tolstoy all spoke of being strongly affected by Thoreau’s work, particularly Civil Disobedience. So did many artists and authors including Edward Abbey, Willa Cather, Marcel Proust, William Butler Yeats, Sinclair Lewis, Ernest Hemingway, E. B. White and Frank Lloyd Wright and naturalists like John Burroughs, John Muir, E.O. Wilson, Edwin Way Teale, Joseph Wood Krutch and David Brower.”
En sjette er Leo Tolstoy som ifølge Wikipedia “is widely regarded as one of the greatest of all novelists”. Og lad os ikke glemme Thomas Jefferson, som ganske vist var med til at etablere USA, men havde stor sympati for anarkistisk tænkning. Fx skrev han: “I am convinced that those societies (as the Indians) which live without government enjoy in their general mass an infinitely greater degree of happiness than those who live under the European governments. Among the former, public opinion is in the place of law, & restrains morals as powerfully as laws ever did anywhere. Among the latter, under pretence of governing they have divided their nations into two classes, wolves & sheep. I do not exaggerate.”
