Archive for august 2007

h1

Blog til rejsen

6. august 2007

I morgen rejser vi, og til dem det kan interessere, vil jeg skrive om vores oplevelser på bloggen:

LBO on tour

Den her blog vil højst sandsynligt ikke blive opdateret, før jeg kommer hjem igen til december. Men samlingen på fimp.dk kører selvfølgelig videre.

Cya DK!

h1

Sørgelige Sebastian og nedern Niarn

3. august 2007

“A diary with random and saddening entries from the depressing life of a single male. In danish, of course. Did I say random?”

Nåååå, lille putte da, hvor er det synd for dig. Det er ikke så mærkeligt, at man ikke er sjov, når man går og har ondt af sig selv og ens eneste håb er, at nogen forbarmer sig over en. Jo, Sebastian Dorset, du er sørgelig, men kun fordi du selv synes, at du er. Tag en kiks og tør øjnene.

“Vil du være Niarn baby, så bare sig til
Vil du have en kendt navn på dit ID
Vil du hades vil du elskes
Vade rundt i bitches, og stadig være smadret indvendig”

Jeg har succes, og jeg scorer alle de damer, jeg vil. Og det er pissesynd for mig. Niarn er ikke noget dårligt forbillede først og fremmest fordi han, som Hanne Vibeke Holst siger, nedgører kvinder. Det er en del af hans produkt, og det har givet ham succes. Han er først og fremmest et dårligt forbillede fordi, at han opfører sig som om, at han er et offer for alle andre. At han har det dårligt, og at han derfor ikke har præsteret mere som menneske, end hvis han var blevet på Jomfru Ane gade og sumpet på kontanthjælp, coke og guldbajere. Han er tilmed villig til at bytte tilværelse med enhver anden af sine fans og kan altså overhovedet ikke forestille sig et liv, som er værre end sit eget. Det værste er dog, at hans fans har taget nummeret til sig som et af hans mest populære. Så kan de stå sammen med ham til koncerter og allesammen have ondt af sig selv og det lorteliv, som samfundet har givet dem, og som de i den her determinisme ikke har nogen jordisk chance for at ændre på.

Det er kvalmende! Sebastian og Niarn med sine fans burde allesammen leje Pursuit of Happyness på DVD. Hvis de da kan holde op med at tude.

h1

Bliver jeg nu lagt i håndjern igen?

2. august 2007

“Ved e-mail af 30. juni 2007 har De spurgt Justitsministeriet, om man skal have våbentilladelse for at bygge, besidde og anvende såkaldte kartoffel-kanoner.

De har i Deres henvendelse henvist til nogle hjemmesider, der bl.a. viser, hvorledes de pågældende kanoner konstrueres og virker.

Justitsministeriet kan oplyse, at kanoner af den pågældende art er skyde-våben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at det er forbudt uden tilla-delse af justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, at tilvirke sky-devåben. Det fremgår endvidere af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, mini-steren bemyndiger dertil, at besidde og anvende skydevåben.

Med venlig hilsen[...]“

Det er et legetøj! Tror de virkelig, at jeg lige gemmer kartoffelkanonen i lommen og smugler den ind i øl-teltet til Toftlund Byfest og går amok? Eller er de mon bange for, at jeg vil bevæbne en væbnet revolutionsmarch med skydevåben, der skal forlades, og som derfor har været forældet i 150 år? Nej, de er bare kontrolleringsliderlige sons of bitches.

h1

Simpsonize Me!

1. august 2007

your_image.png

Vis gerne din i en kommentar =)