Archive for the ‘internet’ Category

h1

Gratis live-TV på nettet

14. juni 2007

Den 25. maj lanceredes Zattoo i Danmark. Downloader man Zattoo kan man pt. se danske (DR1, DR2, TV2), tyske (ARD, ZDF), norske (NRK1, NRK2), svenske (SVT1, SVT2) og en enkelt polsk kanal. Programmet findes til både Windows, Mac og Linux.

I Zattoos hjemland, Svejts, kan man se hele 46 kanaler. Og det gør så 20% af landets internetbrugere. Det kunne også blive et hit her.

Der er dog tilsyneladende ingen undertekster på TV2, selvom der er på det almindelige TV.

Tjek det ud

(Vil man gerne betale for flere kanaler er der StreamTV)

h1

Google på gaden

7. juni 2007

Takket være den mærkelige orange mand troede jeg først, det var fup. Men den er god nok. På Google Maps kan man nu praktisk talt gå rundt på gaden og udforske de amerikanske byer. Wild.

Sådan gjorde de det

Skæve seværdigheder

Reason artikel

h1

fimp.dk – Fordi RSS-læseren er forældet

1. juni 2007

RSS er en smart teknologi, som lader dig læse alle opdateringer på dine favorit-sites ét sted. Men det kræver, at du selv tilføjer siderne til din RSS-læser. Det tager tid. Og det kræver, at du ved, at siden eksisterer.

Jeg erklærer hermed RSS-læseren, hvor man selv skal tilføje hvert enkelt site, forældet. Nu lader man andre om at finde relevante sites og samle opdateringerne ét sted. Så værsgo’: fimp.dk – Danske frihedsindlæg. Her vil skriverier af alle dygtige danske klassisk liberale, libertarianere og frimarkedsorienterede blive samlet for dig.

(fimp står for “Frihed I Markedet Pwnz!” eller “Fuckjer, I Merkantilistiske Padder”)

h1

Gratis TV2 Sputnik

17. maj 2007
h1

Danmark får borgerlig avis

30. april 2007

I dag kl. 9 gik 180Grader.dk i luften, som min bror Ole og Thomas Breitenbach står bag. Læs velkomsten.

h1

Den ultimative gåde

27. april 2007

Der står damp ud af ørene på mig, så jeg tager lige en pause for at smitte dig. Du kommer til at rive alle hår af hovedet, men du vil nægte at give op. Ouverture Facile indeholder pt. 92 kreative og snørklede gåder, der skal løses fra start til slut, og det handler blot om at finde den næste. Der lægges heldigvis blødt ud, så læs reglerne og sæt igang.

h1

Online frihedsakademi

16. marts 2007

Hvad mangler der, før systemet væltes og folk kan leve i et frivilligt samfund? Flere der ønsker det, selvfølgelig. Jim Davies’ plan går ud på, at hvis 200 libertarianere overbeviser 200 mere på ét år, som igen overbeviser én hver hvert år osv., vil der efter 20 år være 200 mio. libertarianere. Hvis man derimod bare er lidt realist, så ved man, at mange ikke vil købe liberale argumenter, uanset hvor gode de måtte være. Måske fordi de har gået i socialdemokratisk skole i 9 år og er blevet udsat for socialdemokratisk propaganda hver dag siden. Eller måske fordi 60% af befolkningens økonomi er dybt afhængig af politikernes gavmilde natur.

Men bare fordi Jim Davies er optimist kan hans midler sagtens være glimrende. På liberator.dk/faq er vi ved at skrive en FAQ, der kan besvare spørgsmål om friheden (giv den et bidrag!), men på engelsk findes der allerede et færdigt og mere ambitiøst foretagende. Ovennævnte Jim Davis har som led i hans plan lavet et online akademi med ofte velskrevne og logisk argumenterende tekster, der uddanner læseren i libertarianismens moralske og konsekventialistiske begrundelser. Det er en fyldestgørende læseguide, der afslutter hvert kapitel med spørgsmål, der tvinger læseren til at tage til stilling til vigtige spørgsmål – og hvis han ikke vælger et af de libertarianske svar, opfordres han til at komme med en god begrundelse.

Det er meningen, at det kan gennemføres på ca. 30 timer. Altså en time om dagen i en måned.

Det er et glimrende link at give til bekendte, der har interesse for libertarianismen eller gerne vil udfordres deres nuværende holdninger: TOLFA – The OnLine Freedom Academy

h1

Gratis guidet søgning

29. januar 2007

Hos ChaCha kan du få en, der ved noget om det, du søger efter, til at finde relevante sider til dig. Supersmart og modsat fiaskoen Google Answers er det helt gratis.

Det fungerer således, at når du vælger “Search With Guide” bliver du forbundet i en chat med en ChaCha-guide, der ved noget om emnet.

Man kan også selv blive guide og tjene lidt penge, men det kræver, man bliver inviteret af en Master Guide. Hvor du finder sådan en, kan du jo spørge ChaCha om. =) Man tjener kun $5-$10 i timen, men hvis du skaffer flere guides, får du procenter af deres løn. Lige nu er det dog kun for US-borgere.

Se flere smarte alternativer til Google.