Archive for the ‘musik’ Category

h1

Matematik-tak-Tool

22. juni 2007

Jeg hører en del Tool for tiden. Det viser sig albummet Lateralus indeholder en del hemmeligheder. Men hvem kan genkende det matematiske mønster i verset i sporet Lateralus? Hør her. Brug af Wikipedia eller Google hører under dopingreglerne!

Præmien, en håndvarm import-Slots, kan afhentes i Toftlund.

h1

Justice day – musik til rebeller

27. marts 2007


Nummeret er skrevet til Claire Wolfes nye roman, Out of the Gray Zone, der er en skønlitterær historie om en dreng, der nægter at blive kontrolleret. De første fire kapitler kan læses på sitet. Ser spændende ud.

EDIT: Nummeret findes sørme også i en alternativ heavy metal-version. Jeg foretrækker nu nok den første.

h1

24/7 radio med Commodore-remixes

27. november 2006

SLAY Radio

Endnu sejere er det danske band Press Play On Tape.

h1

Pandoras musikæske

3. november 2006

Jesper Juul Andersen gav et tip om Pandora og med god grund. Det er supersmart.

Jeg har snust til last.fm, som analyserer musikken, du spiller på din computer. Last.fm leder så efter andre brugere, som lytter til det samme som dig, og kigger på, hvad de ellers kan lide. På den måde kan den anbefale dig nyt musik, og du kan endda lytte til din egen private radiostation med anbefalet musik gratis. Problemet er, at jeg bruger min mp3-afspiller langt mere end computeren, og den kan ikke holde Last.fm underrettet.

Enter Pandora. Indtast navnet på en sang eller en kunstner og Pandora vil på baggrund af en database på 130.000 sange analyseret i detaljer lave en playlist, du kan lytte til. Supernemt og supersmart, for i modsætning til Last.fm skal den ikke først fodres med oplysninger om, hvad man lytter til. Al arbejdet er gjort i forvejen.

Pandora er godt, men som alle andre music suggestion services har den et problem. Hvilken slags musik, som jeg vil lytte til, afhænger altid af humøret, så når jeg taster Mew forventer jeg en melankolsk playliste og når jeg taster Andrew W.K. forventer jeg hurtig rock-musik med party-stemning. Det virker som om Pandora-bagmændene i deres analyser kun har kigget på musikkens tekniske egenskaber, og mens det sikkert også giver et prej om stemningen, håber jeg, det vil spille en større rolle i nyere versioner af Pandora.

Et par tools
Jeg bruger allerede Pandora så meget, at jeg ikke gider starte min browser hver gang. Så jeg fandt PandoraMan til Mac, der starter Pandora som ethvert andet desktop-program. Jeg ved der findes et lignende program til Windows, der hedder Pandoras Box, men navnet kan som bekendt også betyde noget helt andet, derfor er det svært at google det.

Pandora’s Jar lader dig downloade nummeret, som Pandora spiller, som mp3. Det er dog vist ikke helt lovligt. Derudover kan den sende informationer om dine yndlingsnumre til Last.fm, så man får det bedste fra begge verdener.

[Edit - PandoraBoy er smartere end PandoraMan, for man kan bruge hotkeys og Apples remote til at skifte sang.]

h1

RADIO.BLOG.CLUB

30. oktober 2006

Indtast navnet på enhver kunstner eller sang, som blot er nogenlunde internationalt kendt, og lyt til musikken i fuld længde i nogenlunde kvalitet. Gratis. Jeg forstår bare ikke, hvordan det kan være lovligt?

RADIO.BLOG.CLUB

h1

I just can’t get you out of my head

17. august 2006

Aaargh!! Man har fået en sang på hjernen, men titlen og kunstneren er bare væk. SongTapper.com er redningen. Tryk sangens rytme med mellemrumstasten og SongTapper giver dig titlen. Supersmart (og ind imellem virker det også).

SongTapper.com – Find music by tapping the rhythm of the song’s melody.