Fri uddannelse er den konventionelle overlegen

… også når det gælder kedelig lærdom. Et af de oftest brugte argumenter mod fri uddannelse er, at eleven aldrig vil lære noget af det mere kedelige. Retsstavning, fx. Men i den seneste Spelling Bee konkurrence i USA kom der lige så mange børn i finalen, der ikke gik i skole, som børn der gik i public school. Det selvom der er 40 gange så mange af sidstnævnte.

Homeschoolers excel in such competitions because they enjoy more educational freedom than any other category of learner. They can pursue their interests and competitive drives (spelling isn’t even O’Dorney’s [vinderen af konkurrencen] favorite subject) without being constrained by the pace of a classroom targeted at the “average” student — a pace that must be, by definition, too fast or too slow for the majority.

Falske eksamensbeviser

To danske læger er blevet afsløret i at være ansat på baggrund af et falsk eksamensbevis, som er købt og printet ud fra et udenlandsk website. Det bestyrker mig i, at man ikke går på universitetet for at lære, og en videregående uddannelse er altså som sådan ikke nødvendig for, at man kan udføre et givent job, men jeg havde måske troet, at læger var undtagelsen. Det er åbenbart ikke tilfældet, for disse to har jo fungeret på deres arbejdsplads lige indtil de blev afsløret. De må sandsynligvis have studeret faget på egen hånd.

Gymnasiet vs. Handelsskolen

Som svar til Felix hermed en guide til den skolesky liberalist, der netop har forladt folkeskolen:

Jeg har jo kun prøvet det ene, men ud fra hvad mine venner fra gymnasiet fortæller mig, så laver de langt, langt flere lektier. Og jo mindre tid og energi man skal spilde jo bedre. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg på mit tredje år på handelsskolen ikke har læst én sætning eller løst én opgave derhjemme til næste time, og i størstedelen af timerne har jeg kun været fysisk tilstede, mens laptoppen har haft al min opmærksomhed. Til gengæld har jeg afleveret alle afleveringer til tiden. Den indsats giver mig middel til over-middel karakterer, og det er ikke fordi, at jeg skulle være specielt kvik. Mine klassekammerater gør det samme, og alle står til at bestå. Det bedste ved handelsskolen er, at det virker som om, at indsatsen kan være meget mindre end i gymnasiet.

Et andet plus ved handelsskolen er, at den begrænsede viden, man trods alt tillærer sig, virker mere brugbar “ude i det virkelige liv” (hyppigt brugte klicheer i skolen #1). Du får alligevel et vist begreb om afsætning og markedsføring, som du kan bruge, hvis du vil være selvstændig. Gymnasiets pensum er godt hvis du vil læse videre eller kommer i Jeopardy-studiet, men ellers ikke særligt praktisk anvendeligt.

Også til handelsskolens fordel er lærerne, som er mindre røde end på gymnasiet. En kammerat har oplevet at falde en karakter, efter han havde haft nogle lidt ophidsede politiske diskussioner med sin samfundsfagslærer. Og det er han vist ikke ene om.

Også eleverne er mere røde på gymnasiet, så hvis man kan lide at diskutere, så er der helt sikkert mere at komme efter på gymnasiet. Man kunne jo også arrangere et modsvar til Operation Dagsværk. På handelsskolen er eleverne hverken specielt røde eller borgerlige, men nærmere apolitiske, og der er derfor ikke så meget at komme efter, hvis man vil sige nogen imod.

Slutstillingen blev 3-1 til handelsskolen.

Der er dog også en tredje mulighed, hvis man har større balls, end jeg havde: Læs Teenage Liberation Handbook og erkend, at du sagtens kan få et fedt liv og en succesfuld karriere uden en formel ungdomsuddannelse. Jeg solgte min kopi af bogen til Helene Haabegaard, som idag er en af vist ganske få, der nogensinde har taget en studentereksamen som selvstuderende. Dvs. hun har kun haft meget få timer på skolen, men har blot læst på stoffet før eksamen og gået op og bestået med bravour. Sej tøs!

Man går ikke på universitet for at lære

Men for at få et stemplet bevis.

As a researcher at NASA Ames Lab in the late 1980s, I found it easy to sit in on classes at nearby Stanford. I sat in on many classes in many departments, participating often in class discussions. I never applied for admission, or paid tuition, but no one ever complained. One professor even wrote me a letter of recommendation based on my work for his class.

So anyone can learn at the very best schools for free, if they are willing to forego the credential.

Det er det åbenbart bare de færreste, som er.

Will Hunting once told some pretentious asshole in a bar that one day he’d wake up to realize “he spent a hundred and fifty grand on an education he coulda gotten for a buck fifty in late fees at the public library.”
…
Late-night conversations with cynics and ideologues do more for me than discussions in English class; word for word, I get more satisfaction writing blog posts than papers; I’m invigorated by pickup football at Elbel and runs through town, not treadmills and free weights at the IM Building; the most exciting thing that I’ve done at school probably happened between midnight and five with a girl, not during daylight with a professor.
…
[I]t’s a question of confidence. To put it bluntly: if we were really as talented as we keep telling everyone in job interviews, we wouldn’t even be here. We would have no time for the waste inherent in a collegiate curriculum, the hours we spend satisfying other people’s expectations. We would build our signal instead of paying for it.

Jeg er færdig med handelsskolen om et par måneder, og det forekommer mig mindre og mindre attraktivt at tage en videregående uddannelse.

Hattip

Uddannelse er overvurderet

“Hvis Danmark skal klare sig i den store globaliserede verden, er det vigtigt, at vi investerer i viden.” Den kliché bør have sådan en lussing, at den ikke rejser sig igen de næste 20 år. Det får den så:

Tre gange så mange svenske personalechefer mener, at et halvt års arbejde hos McDonald’s er et større plus for en potentiel medarbejder end et ekstra semester på studiet.

Online frihedsakademi

Hvad mangler der, før systemet væltes og folk kan leve i et frivilligt samfund? Flere der ønsker det, selvfølgelig. Jim Davies’ plan går ud på, at hvis 200 libertarianere overbeviser 200 mere på ét år, som igen overbeviser én hver hvert år osv., vil der efter 20 år være 200 mio. libertarianere. Hvis man derimod bare er lidt realist, så ved man, at mange ikke vil købe liberale argumenter, uanset hvor gode de måtte være. Måske fordi de har gået i socialdemokratisk skole i 9 år og er blevet udsat for socialdemokratisk propaganda hver dag siden. Eller måske fordi 60% af befolkningens økonomi er dybt afhængig af politikernes gavmilde natur.

Men bare fordi Jim Davies er optimist kan hans midler sagtens være glimrende. På liberator.dk/faq er vi ved at skrive en FAQ, der kan besvare spørgsmål om friheden (giv den et bidrag!), men på engelsk findes der allerede et færdigt og mere ambitiøst foretagende. Ovennævnte Jim Davis har som led i hans plan lavet et online akademi med ofte velskrevne og logisk argumenterende tekster, der uddanner læseren i libertarianismens moralske og konsekventialistiske begrundelser. Det er en fyldestgørende læseguide, der afslutter hvert kapitel med spørgsmål, der tvinger læseren til at tage til stilling til vigtige spørgsmål – og hvis han ikke vælger et af de libertarianske svar, opfordres han til at komme med en god begrundelse.

Det er meningen, at det kan gennemføres på ca. 30 timer. Altså en time om dagen i en måned.

Det er et glimrende link at give til bekendte, der har interesse for libertarianismen eller gerne vil udfordres deres nuværende holdninger: TOLFA – The OnLine Freedom Academy