h1

Gymnasiet vs. Handelsskolen

6. maj 2007

Som svar til Felix hermed en guide til den skolesky liberalist, der netop har forladt folkeskolen:

Jeg har jo kun prøvet det ene, men ud fra hvad mine venner fra gymnasiet fortæller mig, så laver de langt, langt flere lektier. Og jo mindre tid og energi man skal spilde jo bedre. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg på mit tredje år på handelsskolen ikke har læst én sætning eller løst én opgave derhjemme til næste time, og i størstedelen af timerne har jeg kun været fysisk tilstede, mens laptoppen har haft al min opmærksomhed. Til gengæld har jeg afleveret alle afleveringer til tiden. Den indsats giver mig middel til over-middel karakterer, og det er ikke fordi, at jeg skulle være specielt kvik. Mine klassekammerater gør det samme, og alle står til at bestå. Det bedste ved handelsskolen er, at det virker som om, at indsatsen kan være meget mindre end i gymnasiet.

Et andet plus ved handelsskolen er, at den begrænsede viden, man trods alt tillærer sig, virker mere brugbar “ude i det virkelige liv” (hyppigt brugte klicheer i skolen #1). Du får alligevel et vist begreb om afsætning og markedsføring, som du kan bruge, hvis du vil være selvstændig. Gymnasiets pensum er godt hvis du vil læse videre eller kommer i Jeopardy-studiet, men ellers ikke særligt praktisk anvendeligt.

Også til handelsskolens fordel er lærerne, som er mindre røde end på gymnasiet. En kammerat har oplevet at falde en karakter, efter han havde haft nogle lidt ophidsede politiske diskussioner med sin samfundsfagslærer. Og det er han vist ikke ene om.

Også eleverne er mere røde på gymnasiet, så hvis man kan lide at diskutere, så er der helt sikkert mere at komme efter på gymnasiet. Man kunne jo også arrangere et modsvar til Operation Dagsværk. På handelsskolen er eleverne hverken specielt røde eller borgerlige, men nærmere apolitiske, og der er derfor ikke så meget at komme efter, hvis man vil sige nogen imod.

Slutstillingen blev 3-1 til handelsskolen.

Der er dog også en tredje mulighed, hvis man har større balls, end jeg havde: Læs Teenage Liberation Handbook og erkend, at du sagtens kan få et fedt liv og en succesfuld karriere uden en formel ungdomsuddannelse. Jeg solgte min kopi af bogen til Helene Haabegaard, som idag er en af vist ganske få, der nogensinde har taget en studentereksamen som selvstuderende. Dvs. hun har kun haft meget få timer på skolen, men har blot læst på stoffet før eksamen og gået op og bestået med bravour. Sej tøs!

21 kommentarer

  1. Jeg må faktisk indrømme, at jeg lidt har fortrudt at jeg tog gymnasiet frem for handelsskolen, det enste der har hjulpet mig er, at matematikken er på et højere niveau på gymnasiet (egen subjektiv vurdering af matematik niveauet blandt mine medstuderende på uni).

    Men af andre forhold der nok svinger meget fra by til by, så var der klart mere socialt liv på mit gymnasium end nabo handelsskolen i Skanderborg.


  2. Som én der har en studentereksamen fra både gymnasiet og handelsskolen fra sidst i 90erne (urh, what was I on?), må jeg erklære mig enig med LBO: Hvis du absolut skal vælge en gymnasiel uddannelse, så vælg handelsskolen.


    • Jeg synes ikke hverken Svendborg eller Od. Handelsskole er at foretrække -:(

      Svendborg og Odense handelsskole er i hvert fald ikke adgangsgivende til f.eks. hverken bankassistent-, shippinguddannelsen eller universitetet.

      Svendborg Handelsskole var en skole med den mest mærkelige mentalitet, med den rektor (Aksel Strømkjær),jeg nogensinde har oplevet. Korrumperet, lærervoldeligt adfærd (matematiklæren), respektløshed, sygeliggørelse, udviklingstrin langt under middel, bagtaleri, hæmningsløst adfærd fra en elev ved navn Morten Heitman og matematiklærens side.

      Karaktersvindel af format: 6 i nationaløk. i stedet for 13 (lærer Aksel Strømkjær) 7 i org. i stedet for 13. Erhvervsret: 9 i stedet for 11. Matematik: 7 i stedet for 10. Dansklæreren sagde han mente at de 2 eneste karakterer der var rigtige i HG1 var datalære og da. = karakteren 10. Gennemsnitskvotient = 2 forkert.

      Allerede dengang optog man alt for ukvalificerede ansøgere.

      Det fik ret så store konsekvenser at jeg med min langt bedre miljøbaggrund, studieegnethed (friskole, realeksamen, naturefterskole, landmandsbarn: Hvidkildegård).

      Blev student derfra som 20 årig i 1982. Fandt heldigvis en god adv. Og blev i øvrigt senere i fam. m. partner i DelacourDania. Godt at jeg var i HK indtil erstatning på kr. 11 mill. kom til udb. Havde jeg klaget “ned” til Undervisningsministeriet var jeg blevet bortvist, udtalte daværende org.-lærer (1981).

      Svendborg Handelsskoles udtalelser til private virksomheder i forbindelse med ca. 100 elevansøgninger + omtale blandt andet til uddannelsesinstitutioner, diverse myndigheder var lidt af en skandale. I langt de fleste tilfælde tror jeg slet ikke at lærerne nåede at omtale mig, inden arbejdsgiveren fik et dårligt indtryk af skolen og lærererne/rektoren/Morten m.f. i klassen selv.

      Har desuden oplevet at matematiklæreren har været indblandet i udtalelse til ansøgninger til uddannelsesinstitutioner og elevstillinger. Ret så psykopatisk når han var hovedårsagen til de mange forkerte karakterer i HG1 (HG1+HG2= – 2 i gennemsn.-kvotient). For ikke at tale om unormal mentalitet gennem hele 3. årgang. Var naturligvis ikke interesseret i at blive sat i forbindelse med pgl. faglærer.

      Karaktersnyderiet fortsatte på kurset efter Svendborg handelsskole.

      Morten bekræftede overfor Od. H. den karaktersvindel der havde fundet sted, med begrundelse om “bedømmelse af mig på andet niveau” fordi min langt bedre miljø- og folkeskolebaggrund, (friskole/realeksamen/naturefterskole, landmandsbarn) var unødvendig og overflødig. Indtil flere elever i HG1-klassen syntes slet ikke “at karakterene gjaldt”, “var uretfærdige” og “luksuiøse”. Det opfattede Od. H. som om at jeg ikke var respekteret.

      Eftersom jeg ikke havde haft klaget til undervisningsministeriet (1981) og fået karakterene forhøjet ville lærerne på kurset (Od. H.) ikke respektere min holdning til Svendborg H. og min mening om Mortens (bl.a. også udspekuleret/manipulativ/sociopatisk).

      Fortalte ham engang at jeg syntes han var skitzofren.

      – “Nej, forskellig med vilje”, svarede han.

      Det var udelukkende matematiksæreren der respekterede Morten. Det gjorde jeg også Od. H. klar!

      Også hæmningningsløshedsfølelserne – med matematiklæreren som forbillede – accellerede på Odense H.

      Gentagne overfusninger med bortforklaringer til den rigtige beskrivelse af Svendborg H. En elev foreslog også at jeg talte med Mortens egen lærer. Men læreren syntes vist nok det hele var lidt pinligt med mit “storhedsvanvid” og havde nu gennem næsten et år haft sympati for Morten og derfor flov ved at ombestemme sig.

      – “Samme dilemma” som på Svendborg Handelsskole med matematiklæreren, var vi enige om.

      – “Du skal gå til rektoren (Odense H.)”, foreslog en anden.

      Morten tyrranniserede toget og dens passagerer og personale med hæmningsløst adfærd og opførsel, så toiletterne til sidst blev aflåst…… Drifts-/produktionslæreren på Svendborg handelsskole sagde engang til lignende opførsel på skolen:

      – “Det er godt nok…….”

      Jeg spurgte Morten om dårligere og tiltagende unormal opførsel, sammen med en klassekammerat fra Rudkøbing i Svendborg-Od. toget også var godt nok ? Lang pause. Så svarede han:

      – “Det vidste han ikke………”.

      Konduktøren bad mig engang om hjælp til at give Morten en advarsel for svineriet i toget. Konduktøren fremsatte en mundtlig advarsel med besked om at Morten ville blive meldt til politiet hvis ikke opførslen ophørte. Det gjorde den ikke….

      Hans cobollærer udtalte (efter klassen havde forladt skolen) :

      – “Du har selv s l æ b t ham ind på skolen”.

      Det var ikke nok at at der var ført bevis for mine rigtige karakterer i HG1, når jeg tillod mig at svare Inge Sørensen igen, og bildte mig ind at jeg havde det store ord. Hun ville også vide hvad der kunne være at fremhæve ved familien. Der skulle meget mere til for at overgå statusfølelsen ved hendes job som faglærer, prestigen for faget, selv om hun desuden var ugift.

      Faglæreren i cobol (Inge Sørensen) på Od. H. fortalte selv engang, grinende, at rektoren var i tvivl om hendes ansættelsesforhold, hvortil hun havde svaret :

      -“Hvem ville skolen ellers finde til at undervise ?”

      Ikke så underligt at man så godt kan være mere end utilfreds med sådan en type lærer, når hun åbenbart ikke kunne finde ansættelse i den private sektor med en langt højere månedsløn, men hvorfor mon…… ?

      Om Sv. Handelsskole sagde hun:

      – “De (lærerne) var finere”.
      – “Du gjorde selv udviklingstrinnet værre”.

      Episoden med hendes trusler om at give dumpekarakter til mig og 3 andre midt i projektarbejde, var vist fællesnævneren for matematiklæreren på Sv. H. og Od. H. Hun havde autoriteten uanset min holdning til at “lille-Morten” skulle have refereret hende for at have sagt, at hvis ikke jeg respekterede han og fortsat kom med nedsættende bemærkninger, ville jeg blive dumpet. Det kunne hun ikke huske at hun havde sagt til eleven…..

      Hermed blot et par eksempler på hvad jeg har oplevet handelskolen danner til uddannelsesmæssigt og i fremtiden.

      Ps.:

      Et par mindre tilføjelser som dokumentation for mine indlæg om karakteristikken og mentaliteten A.S. (Sv. H).

      ”Vi er jo ikke alene sat til at klare bekendtgørelser og uddanne de unge – eventuelt inden for bestemte kvoter. Vi har også et stort ansvar for, at de erhvervsudviklingstendenser, der kunne være i et regionalt område, kan blive understøttet af det, vi går og laver på skolerne”.

      http://www.tsf.dk/index.asp?SID=117&M=5

      ”Erhvervsskolen betaler således i dette skoleår løn til to direktører og tø økonomichefer – men der er kun én af hver, der arbejder.

      En meget stor del af underskuddet skyldes, at der ikke er så mange elever i år som forventet, da budgettet i sin tid blev lagt af den gamle ledelse. 103 elever mangler der i år – det betyder et minus på 5,9 millioner kroner”.

      http://www.fyens.dk/article/910350:Svendborg–Stor-pose-penge-til-eks-chefer

      ”Ikke uden grund tildeltes han for nogle år siden i konsekvens af hans mange gode skole-resultater “Janteknuser-prisen”.

      http://www.fyens.dk/article/1021784:Foedselsdag—Jante-knuseren

      ”Det fulde omfang af skolens økonomiske problemer blev først klar for bestyrelsen senere – da en ny direktør var tiltrådt efter sommerferien”.

      http://www.fyn.dk/article/92367?rss


  3. Jan, hvorfor valgte du så både pest og kolera?


  4. Jeg vidste ikke bedre!

    Well, jeg tog på gym i den tro, at her lærte jeg mest; her ville jeg blive bedst rustet til den vidergående uddannelse, som jeg aldrig var i tvivl om, at jeg ville have. Sandt nok. Så tog jeg den et-årige HH, for at se om økonomi var noget for mig. Her fik jeg smag for matematik, som jeg senere læste på uni. Jeg endte med at læse matematik og økonomi på CBS.

    Slutresultat: Det handelsorienterede blev en klar vinder over det marxistiske for mit vedkommende. Kræmmerskolerne gav mig det mest brugbare, men idag ville jeg være ked af, at ha’ undværet et fag som fysik, som jeg ser stor værdi i.

    En sidebemærkning: Det lyder som en interessant bog. Jeg vil dog tro, at som teenager er det utroligt vigtigt at have et socialt netværk af en art, á la det man finder på gymnasielle uddannelser. Kommer bogen ind på det? Selv kunne jeg ikke ha undværet det; Hell, det var det, der fik mig op af sengen mange gange. Vil gerne høre Helene, hvordan hun har overkommet det.


  5. P.S.

    Der er selvfølgelig også HTX, men det ved jeg ikke meget om…


  6. Mange tak for værdifuld info. Jeg ved heller ikke så meget om HTX, men er det ikke noget med at der er en lille chance for at specialisere sig i lidt f.eks. IT, elektronik, mekanik eller mere design-agtige fag?


  7. Jan Madsen -> Ja, bogen behandler også det sociale ved unschooling. Pointen er, så hudt jeg visker, at det kan godt være, du ikke får 30 drukkammerater, men du har masser af tid til at dyrke dine interesser og derigennem møde mennesker, og det vil tilmed være nogen, du har mere til fælles med. Og hvis du ikke har udsigt til 8 timers åndsfortærende undervisning, er det nok også lettere at komme op om morgenen.

    Ang. unschooling generelt oversatte jeg engang en tekst af David Friedman til Liberator.

    Det eneste, jeg kender til HTX, er, at der er næsten ingen piger, og de, der er, har hår på brystet.


  8. Husk forresten at investere i Jacob Jonias bog: Sådan får du 13 uden at lave lektier. Masser af gode tips til både den daglige skolegang og x-amen. Den ser ud til at være udsolgt, men mon ikke den kan opstøves brugt. Jeg sælger dog i hvert fald ikke min før jeg er student. =)


  9. Lasse, vi har diskuteret dette spørgsmål før, og vi bliver øjensynligt aldrig enige. Som snarlig student synes jeg, at jeg har fået meget ud af, at have gået på gymnasiet i 3 år – temmelig mere end jeg ville have fået ved at tage handelsskolen.

    Det kan godt være, at I lærer nogle ting, som umiddelbart kan bruges i “det virkelige liv”. Men helt ærligt så er disse ting da på så lavt en niveau, at det hurtigt er noget man vil kunne tillære sig, selvom man ikke har været på HH i 3 år. Måske lige bortset fra den 3årige erhvervsøkonomi.

    Gymnasiet giver adgang til alt, hvis man vel og mærke er matematiker (som undertegnede), og har valgt de rigtige valgfag. Det er specielt mat, fys, eller kemi på mellem/højt niveau, det drejer sig om. Her giver HH ikke de samme muligheder. F.eks. bliver alt naturvidenskabligt skåret væk, så man bliver nødt til at tage en pokkers masse ekstra fag, hvis man vil blive eksempelvis ingeniør. Det burde give et point mere til gymnasiet.

    Jesper nævner også, at det sociale liv på gymnasiet er væsentlig bedre end på handelskolen. Det er det samme på Bornholm, hvor handelskolen bl.a. overhoved ikke havde fester i et par år. Helt ærligt: Det sociale liv med fester og fredagscaféer er halvdelen af at tage en ungdomsuddannelse. Et point mere til gymnasiet.

    Du kommer også ind på, at de kræver mindre at gennemføre en HH, end det kræver at komme igen gym. Viser det bare ikke, at niveauet på gymnasiet er højere? Og så fatter jeg ikke – og det gælder både for handelskolen og gymnasiet – at man kan få middelkarakterer uden at sige noget i timerne. Det _må_ ikke kunne lade sig gøre at hive en forholdsvis god mundtlig karakter hjem, ved at aflevere noget opgaver (som andre muligvis har skrevet…) til tiden. Jeg gjorde mig store anstrengelser for at sige noget flere gange i hver time – også selvom det var et kedeligt fag. Mine karakterer er også derefter, og man lærte faktisk også noget af det. Men det irriterer mig grænseløst, at mine medstuderende, hvoraf nogle ikke sagde en skid, kan få et 8-tal uden at åbne munden én eneste gang. Det kan godt være, at de så er gode skriftlige, men så må de få 10 og 6, istedet for 8-8.

    Derudover vil jeg godt betvivle, at man uden videre kan klare sig igennem gymnasiet som selvstuderende. Tillykke til Helene, hvis hun kan, men er hun ikke sproglig? Man skal i hvert fald være meget kvik, hvis man selv kan forstå alle de matematiske beviser i matematikbogen. Eller fysik-højniveau? Tak for kaffe!


  10. 1) Ja, det er klart, at hvis man vil læse videre på et studie, som kræver fysik eller kemi, så er Handelsskolen ikke sagen. Hvis man tror, at man får brug for fysik og kemi, skal man selvfølgelig ikke tage en HH. Men det er indlysende, og det ved alle. Matematik A kan man sagtens få på Handelsskolen.

    Men HHX giver også adgang til noget, som gymnasiet ikke gør. Du kan søge en elevplads indenfor finans, handel eller kontor. Så de to står vist lige, når det gælder om at være mest adgangsgivende. Det handler blot om, hvilken retning man vil gå i.

    2) Det sociale. Tjo. Heller ikke i Ribe er fredagscaféer eller skolens fester særligt populære, men det er jo ikke fordi, at folk er kedelige. De tager bare andre steder hen. I stedet for at hænge ud på skolen hænger man ud inde i byen, og så kan jeg lige så godt argumentere for, at man kan møde mange flere i byen, end hvis man isolerer sig på en skole.

    3) Niveauet er sikkert højere på gymnasiet, ja, men det er ikke en fordel for den dovne stræber. Hvis HHX giver adgang til det, man vil, så er der da ingen grund til at pine sig selv mere end højst nødvendigt. Er der noget man oprigtigt gerne vil lære, så studerer man det bare selv.

    Du skriver, at niveauet på handelsskolen er så lavt, at det vi lærer, kan man selv lære, hvis man vil. Ja, men ligesom du sikkert argumenterer for, at forståelse af fysik og kemi kræver, at man udfører en række forsøg, kan jeg argumentere for, at de utallige kampagner vi laver, og de tilbud vi får om at deltage i fx Young Enterprise, som er en international konkurrence for handelsskoleelever om at starte den bedste virksomhed, ikke er noget man kan læse i en bog.

    Vi bør under alle omstændigheder lytte til Jan Madsen. Han har prøvet begge dele. =)

    Ang. selvstudie: Jeg kender i hvert fald én, som gennemførte matematisk gymnasium uden at læse lektier. Men måske fulgte han med i timerne. Desuden tror jeg sagtens, at Helene kunne tage op på skolen, hun var tilknyttet, hvis der var noget i materialet, hun ikke forstod. Endvidere er der rigtigt meget hjælp at hente på nettet. For hvert fag findes der forum efter forum og chat efter chat, hvor venlige brugere er klar til at hjælpe.


  11. Mange af kommentarene som er blevet skrevet har til formål at bestride den “påståede” teori om at Handelsskolen skulle være “bedre” end gymnasiet.

    Nu ved jeg ikke hvordan gymnasiet er efter den åndssvage reform der er blevet indført, men det er i bund og grund også ligemeget, der er ingen grund til at starte denne comment-krig.

    Inlægget er jo netop skreven med “den skolesky liberalist” som målgruppe – så vidt jeg forstår er indlægget en “hyldest” til handelsskolen netop FORDI man kan slippe igennem med et fair snit med mindre mængde arbejde.

    Gymnasiet bliver sat i baggrunden i indlægget fordi det kræver mere arbejde, og dermed bliver det ligegyldigt at gymnasiet er lidt højere niveau end handelsskolen.

    En skolesky person vil vel altid springe over hvor hækken er lavest??


    • Det sociale har mere at sige end fagligheden. Både med hensyn at gennemføre studentereksamen fornuftigt, men også vigtigt for ens dannelse/personlighedsudvikling til UNI.

      Da jeg blev optaget på kurset (EDB-assistentskolen, Tietgentskolen under Odense handelsskole) fik jeg hurtigt at vide, at jeg var overkvalificeret, både med hensyn til miljøbaggrund, hvilket ville skabe samarbejdsvanskeligheder, men også med hensyn til uddannelsespotentiale, eftersom HH-eksamen var forkert og udtalelsen var forkert fra Svendbog handelsskole.

      Jeg citerer :

      ”Når Inge Sørensen bliver bedt om at karakterisere Tietgenskolens edb-skole som arbejdsplads, siger hun da også “udvikling”. Og tilføjer “sammenhold”.
      For nogle år siden kom der krav fra Undervisningsministeriet om, at alle vi lærere skulle tage nogle datanom-moduler for at være kvalificerede til at undervise på datamatiker-uddannelsen – mange af os har jo ikke nogen formel uddannelse. Som noget helt naturligt gjorde vi det i flok, underviste hinanden, holdt støttekurser og hjalp i det hele taget hinanden med at tage de eksamener, vi skulle, fortæller hun”. “………”man kan sagtens udvikle sig fagligt som fastansat lærer på en skole”.
      ”Det var lige som i dag. De (Edb-ass.) havde fire-fem jobs, da de var færdige – og nogle af dem tog dem alle, fortæller hun”. ”Gennem tiden har skolen leveret tre af de fagkonsulenter, der i ministeriet rådgiver om edb-fagene”.

      ”Og så er skolen nu ved at være så voksen, at den kan mønstre lærere af egen avl. Den nuværende uddannelsesleder, Jørn Vesterdal, fik sin grund-uddannelse som edb-assistent på skolens andet hold, og flere af lærerne har samme baggrund”.

      Det var jeg så overkvalificeret til, iflg. I.S. egen, personlige bedømmelse, kort tid efter optagelsen.

      Morten Heitmann, som tidl. rektor Aksel Strømkjær og faglæreren i matematik tog i forsvar, er på vej til at mønstre endnu et lyst hoved.

      http://picasaweb.google.com/105746692487314481857/Trysil2010Heitmann#5507929772215788210

      Citaterne er fra :
      http://www.computerworld.dk/art/63175/25-aar-med-edb-uddannelser?threadid=22272#first


  12. Så blev jeg student, og til nattens fest talte jeg med en, der har gået på HF. Jeg anede ikke, at årskarakterer betyder nul og niks for en HF-eksamen. Der bliver man alene bedømt på sine eksamenspræstationer. Plus uddannelsen varer kun to år. Jeg kender meget lidt til HF ellers, men det lyder jo som guf for den skolesky stræber!!


  13. Kan man komme ind på handelsskole når man har en karakter på 2 og skal man op i optaleses prøve i skriftlig eller skal man bar op til en samtale. hvad er chancen for at komme op i en skriftlig prøve vis man har 2 i gennemsnit???


  14. Vi er fra den gode handelskole i svendborg. Vi er i gang med en opgave omkring de forskelle der er imellem Gymnasie elever og Handelskole elever. Nogle er jer har der har en god idé til et underemne og hvordan vil i definere de her forskelle?

    håber selvfølgelig at i vil hjælpe🙂


  15. Daily updates with the chunky goods.


  16. No credit card needed here for fresh updates


  17. I am really loving the theme/design of your weblog.
    Do you ever run into any web browser compatibility problems?
    A couple of my blog visitors have complained about my blog not working correctly in Explorer but looks great in Firefox.
    Do you have any ideas to help fix this issue?


  18. Come along guys to my new private and absolutely free video conversation with a beautiful girl. I’ll be available only till the next evening.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: