h1

Magtdistance og kollektivisme vs. individualisme

8. juni 2007

Nu hvor der skal læses til x-amen, kan man rent faktisk være heldig at finde noget interessant i bøgerne. Som fx om forholdet mellem magtdistance og kollektivisme vs. individualisme i min grundbog til Afsætning:

Definition af magtdistance:

Magtdistancen angiver i hvor høj grad en underordnet og en overordnet betragter sig som ligeværdige. I lande med stor magtdistance ses chefen som enerådende. Det er chefen, der træffer beslutninger uden at rådføre sig med sine underordnede. De underordnede forventer til gengæld ikke at blive inddraget. De ville blive chokerede over at blive spurgt til råds. Organisationerne vil typisk være meget hierarisk opbygget, og der er meget respekt for lederne. Har man kritik af lederne, beholder man den for sig selv.

I lande med en mindre magtdistance vil lederne prøve at optræde på lige fod med de ansatte. De ansatte vil blive konsulteret, før der træffes beslutninger. De ansatte er vant til at have ansvar og sætte spørgsmålstegn ved ledelsens dispositioner.

Forholdet mellem magtdistiance og kollektivisme vs. individualisme: Figur. Udarbejdet af hollænderen Geert Hofstede.

Tendensen er tydelig og med kun enkelte undtagelser: Jo mere individualisme, jo mere lighed og medbestemmelse på arbejdspladsen, mens jo mere kollektivisme, jo mere ulighed og kæft, trit og retning på arbejdspladsen. Den bør socialisterne tænke over.

Endvidere bemærker man, at mindre rige lande er klart overrepræsenteret i den kollektivistiske ende.

2 kommentarer

  1. I flg. Hofstede er Danmark induvidualistisk, men Danmark er også (i modsætning til f.eks. USA) præget af feminine værdier. Og det kan muliggvis forklare den danske velfærdsstat. Vi er for feminine til at se mennesker, når det går galt, bære konsekvensen af egne handlinger. Men samtidig er vi for indivdualistiske til selv at hjælpenår det går galt.

    Derfor køber vi velfærdsstaten til at udføre omsorgsarbejdet for os. Det er i hverttilfælde en mulig konklussion ud fra Hofstede.


  2. Thomas -> Måske. Men i så fald synes jeg ikke, det forklarer, hvorfor vi netop skal købe omsorgsarbejdet ved velfærdsstaten. Hvorfor ikke tilfredstille anima ved at støtte private velgørenhedsorganisation? Hvorfor skal vi også tvinge alle andre til det? Eller er det det, du mener, når du siger, vi er for individualistiske til selv at hjælpe?



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: