h1

Se: Kun den stærke er fri

14. juli 2007

Ayn Rands episke forsvar for individualismen, The Fountainhead (dansk: Kun den stærke er fri), blev filmatiseret i 1949 under instruktion af King Vidor og med Gary Cooper i hovedrollen som Howard Roark. Manuskriptet stod Rand selv for. Min computer har stået og uploaded hele natten, men nu er den endelig færdig. =) Og mens den selvfølgelig ingenlunde byder på bare en tiendedel det samme som bogen, så illustrerer den dog fint hendes syn på mennesket. Værsgo’, og læs så bogen bagefter (den er fantastisk):

7 kommentarer

  1. Tak. Filmen er ok, men bevares – hvor er skurkene dog nogle mærkelige papfigurer.


  2. Jo, og det er heltene vel også. Men Rands figurer er heller ikke rigtige mennesker, de er arketyper. Som noget fra eventyr. Rand var jo fan af romantismen og beskrev ikke mennesket, som det er, men som det bør være. Så er det vist et spørgsmål om smag, om man kan lide det.

    Som Simon Espersen skrev: “Den fortættede karakterskildring var samtidig hvad jeg så som det geniale i historien om arkitekten Howard Roark: Det vil sige, at man så tydeligt kunne se disse forskellige person-træk baseret på forskellige livsindstillinger, og så iagttage deres konsekvenser for aktørerne. Rands univers er dermed at beskrive som »meningsfuldt«, med alle de betydninger man kan lægge i det udtryk.” ( http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=863660 )


  3. Har ikke set filmen, men Gary Cooper som Howard Roark lyder som et godt cast, når man har læst bogen. Som kvinde har jeg svært med at forlige mig med Dominics rolle som først alene kommenterende og sidenhen som totalt underkastet bogens mandlige aktører. At kvinder kun kan inspirere mænd til at skabe, og ikke selv kan skabe, finder jeg lige så latterligt som bogens totale fokusering på det enkelte individs betydning for verdens udvikling. Unikke ting sker på basis af et langt mere nuanceret spil…også kaldet livet eller udvikling, som ikke alene kan tilskrives enkeltstående, særligt udviklede hjerner…selvom disse ikke skal underkendes og i en vis grad dyrkes. Vi lever alle og bidrager alle til det, vi kalder livet. Mener jeg, selvom jeg med denne holdning i følge bogens optik nok ville kunne kategoriseres som middelmådig og dermed ikke bedre værd end at blive brændt i en ovn sammen med andre middelmådige individer….


  4. Lisbet -> Dominique er/bliver da også en skaber, da hun arbejder på højtryk for at hjælpe Wynand med at holde avisen kørende. En mere udpræget kvindelig skaberfigur finder man i Atlas Shrugged i form af Dagny Taggart. Og Rand så selvfølgelig sig selv som en skaber, så der er i hvert fald ikke tale om, at hun mener, at kvinder ikke kan/bør skabe. Jeg gætter på, at det at de fleste af hendes skaberfigurer er mænd skyldes blot, at hun mener, at det er endnu vigtigere for mænd at evne at skabe end for kvinder.

    Din kommentar om middelmådige og ovnbrænding er skør. Rand havde stor respekt for folk uden særlige evner, men som gør det bedste de kan. Det er Howard Roarks ven Mike samt Dagny Taggarts (fra Atlas Shrugged) ansatte Eddie Willers eksempler på.


  5. Fed film og genial bog, det er verden som jeg ser den, og prøver at efterleve den, det giver nogle hug, men holder man ud, så møder man de rigtige mennesker. Roark siger det et sted i bogen “mine mennesker”
    Indtil dato har jeg personligt kun mødt en der har læst bogen, også en bemærkelsesværdig mand, men en af mine. Jeg skriver lidt mere senere…


  6. spændende læsning. Jeg har lige fået anbefalet bogen og vil bare lige sige tak for jeres kommentar.


  7. test



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: